Værdien af læring

Jeg har over tid arbejdet med en begrebsliggørelse af det jeg kalder pædagogisk kapital. Pædagogisk kapital PK er et forsøg på at synliggøre læring i forskellige former. I særdeleshed læring der foregår i fælleskaber. Pædagogisk kapital kan bruges til beskrivelse af individuel læring, en gruppes læring eller en organisations læring. Begrebets operationalisering hører hjemme i moderne kommunikationsmiljøer. Ikke udelukkende digitale, men ikke i eksklusive analoge miljøer.

Idéen er opstået i et vakum skabt af regneark med overskrifterer som kvalitetsrapport, kvalitetssikring, kontraktmål osv. Fælles for de regneark har været, at det har været umuligt at se af dem, hvilke former for læring der er foregået, inden den 5. statsmagt (excell-kokkene) har reduceret læringskvaliteten til et mix af kroner og karakterer.


En formel for Pædagogisk Kapital

Faglig viden + midler + formidling = pædagogisk kapital

Aktiv Pædagogisk Kapital= social læring
Passiv Pædagogisk Kapital = isoleret læring




Faglig viden
Målet for vores læring har et subjektivt sigte, en ramme, en forhandlet forståelse, en social konstruktion eller et fag som det hedder i mange sammenhænge.

Midler
Uanset hvordan læring foregår er der medier og rammer involveret. Et lokale, en stemme, en pen og et stykke papir, en guitar, en projektor, sociale medier, tablets, mobiler, databaser, sociale algoritmer og meget mere. Midlerne vil i mange tilfælde være det samme som de medier vi vælger til vores læring.

FormidlingPædagogikken som bruges til planlæggelse, gennemførelse og evaluering af læring er formidlingens kerne.
En underviser planlægger læring ud fra strukturelle pædagogisk faglige overvejelser og erfaringer med tidligere gennemførte læringsforløb. I planlægningen ligger således både et erfaringselement og et fagligt element. Den lærende planlægger i større eller mindre grad at deltage i en formidling, i en læringsproces. En organisation bør have/har en strategi for hvordan læring foregår i organisationen, uanset om det er en skole eller en virksomhed. I tilfælde med den enkelte underviser eller den lærende person, er der således både en formel faglighed at læne sig op ad, såvel som en formidling altid indeholder musiske formidlingsformer.

Aktiv PK
En forudsætning for konceptet om PK er en skråsikker tiltro til at man lærer bedre i fællesskaber end isoleret. Det handler om at dele erfaring og berige erfaring. At det er et menneskeligt træk at blive provokeret i positiv forstand, når mennesker erfarer nyt i tillidsfulde rammer.Lån dine bøger ud til dine venner og kolleger, og du vil genopleve og få nye vinkler på indholdet af dem.
tags: Socialkonstruktivisme, sociale læringsstrategier, Wygotsky, eksistentialistisk fænomenologi, værdineutral læring.

Passiv PK
Værdien af læring falder hvis ikke den sættes i spil. Ensom viden udfordres ikke. Hvis ikke hjernen bruges visner den. Det betyder ikke at den passive PK er værdiløs -kun at den skal sættes i spil mest muligt. Kvaliteten af passiv PK vil nødvendigvis også være mindre, jo færre erfaringer den bygges på.
tags: behaviorisme, funktionel læring, summative læringsmål.

PK i organisationen
Digitale spor som lægges i virtuelle miljøer er målbare. Der måles på mængde og vækst af matrialer der lægges til deling. Hvor stor andel af den samlede mængde brugere lægger ressourcer ud til deling, hvor mange bruger ressourcerne og hvor stor en andel bidrager til at videreudvikle fælles ressourcer. Hvor mange dokumenter lægges til deling, hvor mange gange bliver de brugt, hvor mange forskellige brugere er der af ressourcerne, hvor ofte bliver ressourcerne revideret og af hvem osv osv.


Individuel PK
Den personlige læringsportefolie er omdrejningspunktet. Både i dens daglige form, men også i forbindelse med de medier der tilbyder selvfremstilling, og dermed også den interaktion der opstår i de rum. Selvom Facebook ikke er oplagt i denne sammenhæng, så er det faktisk et sted hvor gamle klassebilleder fører folk sammen, og skaber opmærksomhed på skolefællesskaber og dermed en eller anden rad af læring.



BegrænsningerStatistikkerne giver spørgsmålene - svarene findes i samtalen.
IT skal virke først -ellers er dataanalysen spild af tid. Aktiv kommunikationspolitik. Brugere skal kende data og inddrages i brugen af data. Ellers går der Stasi og mistillid i processen. Data risikerer at blive fabrikerede.